Receptions- og konferencechef
Gram Slot søger en engageret og nærværende receptions- og konferencechef, som vil være med til at skabe sammenhæng mellem vores gæster, reception, konferencer og resten af huset.
Gram Slot er meget mere end et hotel. Vi er en levende herregård med hotel, restaurant, konferencer, selskaber, events, kultur og økologisk landbrug. Her er mange forskellige gæster, arrangementer og aktiviteter – og derfor er der heller ikke to dage, der er ens.

Vi søger dig, der både kan lede, koordinere, sælge og være vært.
Din rolle
Som receptions- og konferencechef får du en central rolle i den daglige drift af hotellet.
Du får ansvar for receptionen og bliver samtidig den naturlige koordinator på vores konferencer og møder. Du skal sikre, at gæsten oplever Gram Slot som ét samlet sted – fra den første kontakt til afrejse.
Du bliver en vigtig del af samarbejdet mellem reception, salg, konference, restaurant, køkken, rengøring, marketing og event.
Dine primære ansvarsområder
Reception og gæsteservice
Dagligt ansvar for receptionens drift og udvikling, herunder ledelse og oplæring.
Sikre et højt og personligt serviceniveau
Check-in og check-out samt håndtering af gæstehenvendelser
Telefon- og mailkontakt med gæster
Sikre gode rutiner og arbejdsgange i receptionen
Koordinering af værelser, ankomster og afgange
Opfølgning på gæstefeedback
Mersalg af værelser, restaurant, oplevelser, events og andre af Gram Slots tilbud
Konference og møder
Koordinere konferencer, møder og erhvervsgæster fra booking til afvikling
Være den gennemgående kontaktperson for konferencekunden
Udarbejde og følge op på praktiske planer og arrangementsdetaljer
Sikre, at lokaler, teknik, forplejning, værelser og øvrige ønsker er koordineret
Tage imod og være vært for konferencens gæster
Sikre en god briefing og overlevering til de relevante afdelinger
Følge op med kunden efter arrangementet
Bidrage til mersalg og udvikling af konferenceforretningen
Være med til at udvikle nye konferenceprodukter og gæsteoplevelser
Samarbejde og drift
Du bliver et vigtigt bindeled på tværs af huset.
Du skal derfor være god til at kommunikere, koordinere og skabe overblik – også når der sker meget på én gang.
Du har naturlig autoritet og kan sætte retning for teamet. Samtidig er du en kollega, der giver en hånd med, når der er brug for det.
Du er både leder, koordinator og vært
Vi leder ikke efter en chef, der kun sidder på kontoret.
Vi leder efter en synlig og hands-on leder, som har lyst til at være tæt på både gæster og medarbejdere.
Du har naturlig autoritet og kan sætte retning for teamet. Samtidig er du en kollega, der giver en hånd med, når der er brug for det.
Vi forestiller os, at du
har erfaring fra hotel, reception, konference, turisme eller servicebranchen
har erfaring med personaleledelse eller er klar til at tage næste skridt som leder
har erfaring med eller stor interesse for konferencer og erhvervskunder
er struktureret og god til koordinering
har et naturligt kommercielt blik og kan se muligheder for mersalg
er god til at skabe relationer til både gæster, kunder og kolleger
kommunikerer sikkert og professionelt på dansk og engelsk
er fortrolig med IT og gerne har erfaring med bookingsystemer
kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
er fleksibel i forhold til arbejdstider, weekender og højsæson
har godt humør og lyst til at være en del af et levende hus.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Spectra eller andre hotel-/bookingsystemer.
En arbejdsplads med mange historier
Gram Slot er en levende herregård, hvor natur, kultur, smag, landbrug og samvær mødes.
Vi har hotelgæster, konferencer, selskaber, bryllupper, koncerter, kulturelle arrangementer og mange andre oplevelser i huset.
Det betyder, at du får en arbejdsdag med stor variation – og mulighed for at være med til at udvikle et sted, der hele tiden er i bevægelse.
Vi tilbyder
Ansvar for både reception og konference
Stor mulighed for at præge og udvikle området
En varieret hverdag med mange forskellige gæster og kunder
Tæt samarbejde med ledelsen og husets øvrige afdelinger
Engagerede og dygtige kolleger
En uformel og jordnær arbejdskultur
Mulighed for faglig og personlig udvikling
En arbejdsplads med fokus på værtskab, kvalitet og gode oplevelser
Løn efter kvalifikationer og ordnede forhold
Du refererer til hoteldirektøren og bliver en del af den daglige ledelse og koordinering af hotel- og konferenceområdet.
Er det dig, vi leder efter?
Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor ledelse, værtskab, salg, koordinering og gæsteoplevelser går hånd i hånd, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til Lars Munk
på mail – lmu@gramslot.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at
kontakte hoteldirektør Lars Munk på 61264670.
Her mødes mennesker, natur, kultur, landbrug og smag.
Send os din ansøgning
Læg din energi i frugtbar jord
Søger du et arbejdsliv, hvor mening og værdier følges ad? Vil du være medskaber af et fællesskab, der binder natur, landbrug, kultur, smag og stærkt samvær sammen?

