top of page
opdækning.png
Når livet samler mennesker til store øjeblikke, og hvor oplevelser bliver til minder

Livets fester fortjener rammer
med ro, varme og omtanke

På Gram Slot danner vi rammen om selskaber, der markerer livet – fra de første fejringer til de sidste farvel, og alt det indimellem.

Her er plads til glæde og fest, men også til eftertænksomhed og stilhed. Uanset om det er barnedåb, konfirmation, bryllup, fødselsdag, mindesamvær eller jubilæum, møder vi hver begivenhed med respekt for det menneske og det øjeblik, der er i centrum.

Vores værdier er fundamentet for alt, vi gør. Det mærkes i maden, hvor økologi og lokale råvarer får lov at tale for sig selv. I omgivelserne, hvor historien og naturen skaber en rolig og smuk ramme. Og i måden, vi er værter på – med nærvær, ærlighed og blik for detaljen.

Et selskab på Gram Slot handler ikke om det perfekte –
men om det ægte. Om at være sammen, mindes, fejre og dele – i rammer, hvor der er plads til livet, som det er.

Selskaber.jpg
Mindehøjtidelighed
Bryllup.jpg
Tilkøb.jpg
Konfirmation

Udfyld formularen – så vender vi hurtigt tilbage til dig.

Skriv gerne antal personer, anledning og ønsket dato, så vi har de vigtigste oplysninger på plads fra start. Det giver os de bedste forudsætninger for at forberede os og tage en kvalificeret dialog med dig, inden årets fest eller særlige anledning skal løbe af stablen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

LOKALEFREMVISNING

Hver den første mandag i måneden åbner vi dørene på Gram Slot og inviterer indenfor til lokalefremvisning.

Her har du mulighed for at opleve de lokaler, vi har mulighed for at vise på dagen – naturligvis afhængigt af, hvad der ellers sker i huset. Du kan gå rundt, mærke stemningen, stille alle de spørgsmål, du har på hjerte, og få en snak om, hvilke rammer der vil egne sig bedst til netop dit arrangement.

Drømmer du om bryllup, konfirmation, rund fødselsdag, firmafest eller noget helt femte? Så hjælper vi dig med at finde det lokale, der passer til jeres ønsker, antal gæster og stemning.

Du kan også få materiale med hjem, så du i ro og mag kan vende mulighederne med familie, venner eller kollegaer.

Deltagelse kræver tilmelding, så vi kan tage godt imod dig.

opdæklade.png

Inspiration til jeres næste fest

Vi driver jorden med respekt for naturen, dyrene og det håndværk, der er gået i arv gennem generationer. Markerne omkring slottet er ikke kulisse, men en aktiv del af det, Gram Slot er og altid har været.

Vil du inspireres til dit næste arrangement, er kan du kigge i folderen her.

Biodiversitet
bottom of page