Økologisk landbrug i Gram, nær Haderslev i Jylland

Landbruget er omdrejningspunktet i vores vision for Gram Slot. I århundreder har Gram Slot været kendt for sine stolte landbrugstraditioner, og for at være på forkant med udviklingen inden for landbruget. Det ønsker vi at styrke og videreudvikle.

Til Gram Slot hører Gram og Nybøl Godser med 440 hektar frugtbar agerjord, og vores første skridt har været at omlægge både dem og malkebesætningen til økologisk drift. Vi driver i dag økologiske landbrug på i alt 2500 hektar, og vi har mere end 20 års erfaring på området – så vi er ikke i tvivl: Om få år er økologien den stærkeste folkebevægelse på jorden!

Respekt og omtanke

Bæredygtig landbrug, drevet med respekt for både jord, dyr og natur – og med omtanke for kvaliteten af de produkter, vi frembringer, det er hvad økologi er for os. Med vores erfaring ved vi, at der er økonomi i bæredygtighed, for over hele verden er der voksende bevidsthed om, hvad vi udsætter både vores kroppe og vores omgivelser for.

Fra jord til bord

Vi vil gå foran og være med til at sætte fremtidens standarder, når det gælder nye metoder inden for dyrevelfærd og naturligt foder. Vi har åbnet vore stalde og landbrug for alle, der er interesserede i at se og opleve, hvordan et moderne, levende, økologisk landbrug drives. Vi vil alle ved selvsyn følge processen – fra jord til bord.