Fest på slottet
Tag imod dine gæster på slotstrappen, der fører direkte op til vestfløjens hall, hvorfra der er adgang til alle slottets rum og faciliteter. Selskabslokalerne, hvor jeres fest skal holdes, er alle på 80 m2 og kan rumme 65 spisende gæster samt 15-20 børn i det tilstødende gemak (via store fløjdøre).
Selskabslokalerne har alle gennemlys og pragtfuld udsigt over slotssøen, barokparken og den gamle avlsgård – Gramgård. De tilstødende selskabslokaler, er indrettet med moderne, komfortable stole og borde samt stemningsskabende interiør langs væggene.