Firmaarrangement, firmaevents og teambuildingi Gram, nær Haderslev i Jylland
Slottets og avlsgårdens gamle bygninger indbyder sammen med naturen omkring Gram Slot til et væld af aktiviteter. Gram Slot planlægger og afvikler aktiviteter med vores egne, dygtige medarbejdere og i samarbejde med lokale udbydere/foreninger.
Vi har erfaring med både store og små grupper, og vi tilrettelægger helt efter jeres ønsker. Der er fysiske udfordringer på slotssøen, i parken, på klatrevæggen og skydebanen og mere kreative udfordringer ved det gamle brændekomfur, på gps-skattejagt og i Gram Slots økologiske landbrug.
Vi har rammerne for et oplevelsesunivers med store og små udfordringer og muligheder for udvikling – for sjov og for alvor.