På slottet kan konfirmanden tage imod gæsterne på den flotte trappe i slotsgården. Trappen fører direkte op til vestfløjens hall, hvorfra der er adgang til alle slottets rum og faciliteter. Salene, hvor konfirmationen kan holdes, er alle på 80 m2 og rummer 65 spisende gæster samt 15-20 børn i det tilstødende gemak (via store fløjdøre).
Guidet rundvisning før konfirmationen
Salene har alle gennemlys og pragtfuld udsigt over slotssøen, barokparken og den gamle avlsgård – Gramgård. De tilstødende lokaler, er indrettet med moderne, komfortable stole og borde samt stemningsskabende interiør langs væggene.
Ud over konfirmationsfesten tilbyder Gram Slot også en guidet rundvisning. Rundvisningen varer ca. ½ time og er med til at give jer og jeres gæster en spændende oplevelse og en god relation til de smukke omgivelser, I holder konfirmationen i. Turen går bl.a. ned i vores nyrestaurerede vinkælder fra 1600-tallet. I vil også høre om stedets og områdets historie, arkitektur og natur.
Børneaktiviteter under konfirmationen
Vores smukke slotsgård og idylliske slotssø danner en fantastisk kulisse, når konfirmationsbillederne skal tages, og hvis børnene bliver trætte af at sidde ved bordene, kan de boltre sig i slotsparken, lege på naturlegepladsen eller besøge vores minizoo.
I forbindelse med konfirmationen kan den gamle avlsgård – Gramgård – lejes til overnattende gæster.
Vi glæder os til at se jer og til at holde konfirmationsfest for jer. Ring gerne med spørgsmål og ønsker på 74 82 00 40.