


tors. 04. feb.
|Gram Slot
Foredrag med Frank Arnesen & Søren Lerby
MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle. Billetpris: kr. 355,00 - Show starter kl. 19.00 i Den Holstenske Lade Gram Slot middag: kr. 289,00 - Middag starter kl. 17.00 i Herregårdsstalden Priser er ekskl. billetgebyr
Tid og sted
04. feb. 2027, 19.00 – 21.00
Gram Slot, Slotsvej 56, 6510 Gram, Danmark
Om eventet
De har begejstret med meget mere end deres fodbold. De var toppen på det landshold, der blev ét af Europas bedste, og de tændte dynamitten på 80ernes succeshold.
Søren Lerby og Frank Arnesen har stadig så meget at fortælle fra dengang de som teenagedrenge tog ud i den store fodboldverden og blev stjerner i de største klubber.
De har anekdoter og fortællinger fra fodboldens kulisse - historier der aldrig er fortalt før. Og de gør det med deres smittende humør.
De giver også et indblik i særlige dele af fodboldens hjørner. Om den sportslige og økonomiske magt. Om fodbold dengang og nu. Historier der vil overraske - og brede smil ud.
Om hvorfor Frank Arnesen blev sammenlignet med Mick Jagger og om Søren Lerby der spillede uden benskinner, så hans mor kunne genkende ham på TV.
De kan simpelthen ikke lade være - de er ganske enkelt enestående. Man bliver bare revet med. Et par charmerende drengerøve, der har så meget på hjertet.
Mød dem live når de i showet interviewes af Flemming Toft
Gør din oplevelse endnu bedre med en lækker middag inden arrangementet.
Du har mulighed for at tilkøbe middag til 289,- pr. person.
Middagen serveres kl. 17.00 i Herregårdsstalden, hvor rammerne er sat for en hyggelig og stemningsfuld start på aftenen.
Book sammen med billetten.


