Gram Slots logo Gram Slot en forårs dag
FORSIDE     VISION     SLOTSARKIV     ARRANGEMENTER    MESSER    MØDER & KONFERENCER     SLOTSKØKKENET     FERIE     ØKOLOGI & LANDBRUG     KONTAKT
 

VISION:

> Vores vision 
> En virkelig drøm

> Et slot for alle

Store, lyse sale med mandshøje vinduer og massive plankegulve. Et utal af snørklede sidegemakker og soveværelser, hvis vægge om natten hvisker alle de hemmeligheder, de har hørt gennem århundrederne. Knirkende loftsrum, skjulte trapper og skummelt oplyste kældergange, hvor man ved midnat skal tage sig i agt for ”Den Gale Grevinde”, der efter sigende dræbte sin tjenestepige og derfor aldrig selv får fred.     Gram Slot er et af Sønderjyllands prægtigste bygningsmonumenter. Den statelige trefløjede bygning ligger med sin åbne slotsgård ud mod landevejen og byder velkommen til lokale såvel som turister. Syd for slottet ligger den store slotspark, som er åben hele året. Adgang til parken er gratis, hunde er tilladt og medbragt mad og drikke må nydes. I forlængelse af parken ligger lunden, der med sin vilde natur står i kontrast til parkens symmetri og rette linjer.

En virkelig drøm

Da vi i 2007 fik den helt utrolige mulighed for at blive ejere af Gram Slot, var det drømmen om at skabe et kulturelt og erhvervsmæssigt fyrtårn i området og et lysende eksempel på bæredygtigt økologisk landbrug, der drev os.  

Det var forestillingen om et stort og levende landbrug, drevet med respekt for naturen og fokus på dyrevelfærd – og produkter af helt unik kvalitet. Det var visionen om, hvordan det istandsatte slot skulle slå dørene op for arrangementer af enhver art, og inspirere både kunstnere, erhvervsliv og helt almindelige mennesker. Det var idéen om, at Gram Slot kan rumme os alle, uanset hvor vi kommer fra, og uanset hvad vi gerne vil tage med herfra.  

Gram Slot er en del af vores fælles historie. Vi vil gøre det til en del af vores fælles fremtid.    

En kæmpemæssig opgave
I dag er vores drøm virkelighed. Arbejdet med at omlægge landbruget og restaurere både slottet og de tilhørende bygninger har været – og er stadig – en kæmpemæssig og utrolig spændende opgave. Vi er langt fra færdige, men vi er alligevel nået meget langt, ikke mindst takket være alle de kompetente mennesker, der har valgt at støtte og hjælpe os.  

Dørene på vid gab
At vi er nået så langt, at Gram Slot nu har slået dørene op på vid gab, er resultatet af utrolig mange menneskers arbejde – og endnu flere menneskers støtte og velvilje. At det kan lade sig gøre at begejstre så mange mennesker med projektet, gør os dybt taknemmelige og bestyrker os kun i, at vores drøm virkelig er blevet til virkelighed. Også når vi ser ind i fremtiden.  

Vi håber, du også har lyst til at være med!      

   Tv Syds serie Godt Arbejde fra Gram Slot.


Gram Slot eventyr og hygge i det gamle Slotskøkken

Gram Slot har haft sit eget vandkraftværk med to turbiner siden 1922 

Stemmekisten fra Genforenningen i 1920 fra Gram, står på Gram Slot

Gram Slot Vinsmagning i den gamle Slotskælder. 

GRAM SLOT, SLOTSVEJ 54, 6510 GRAM. TLF. +45 74 82 00 40. gramslot@gramslot.dk