Hvede kom til Danmark for ca.
7000 år siden og er en af de første kulturplanter, som
vi kender til. Vi har dyrket og spist hvede helt siden
oldtiden, og navnet hvede betyder hvid, som er farven på
den fine mel, man kan lave af hvedens kerner.
På Gram Slot dyrker vi selv den hvede, som vi bruger
til vores mel. Da vi driver vores landbrug økologisk,
bruger vi ingen kunstgødning eller kemikalier i vores
hvedemarker. Vi sørger altid for at høste vores hvede,
når den har den bedste bagekvalitet.
Når vi maler vores
hvedemel, vælger vi den mest skånsomme måde at
forarbejde kornet på. De hele kerner formales som i
gamle dage på en langsomtgående stenkværn. Stenkværnen
er med til at sikre, at melet får en helt særlig
struktur. Ligeledes bevares kornets kim og klid samt
alle de næringsstoffer som findes i kornet.
Fødevarestyrelsen anbefaler mindst 75 gram fuldkorn om
dagen som en del af en varieret kost. Produktet
indeholder 100 gram fuldkorn pr. 100 gram.